Søborg Hovedgade: 33 32 33 34 // Gladsaxevej 335: 33 32 33 55 // Torvehallerne: 33 32 33 50 // Dragør: 33 32 33 80 kontakt@grannyshouse.dk

Historien bag Grannys House

Grannys House blev skabt på baggrund af en drøm om at åbne en atmosfærefyldt, hyggelig café, hvor gæsten altid var i centrum.Vi ønskede, at vores gæster ikke alene skulle kræses om og forkæles med alle tænkelige hjemmelavede lækkerier. Gæsterne skulle også have mulighed for at komme med forslag, opskrifter og ønsker. Præcis som hos en rummelig, altfavnende bedstemor.

Grannys House åbnede dørene i 2008 på Søborg Hovedgade.
I begyndelsen bagte vi både vores kager og brød på Søborg Hovedgade. I dag er vores brødbageri vokset så meget, at det er flyttet til vores afdeling på Gladsaxevej 335. Her møder en flok dedikerede bagere ind hver eneste morgen ekstremt tidligt for at have friskbagte boller, brød og rugbrød i et utal af afskygninger klar til vores gæster.

Med tiden er antallet af ansatte vokset stødt. I dag har vi ansat en håndfuld kreative og dygtige konditorer, der hver dag fremtryller et væld af lækre, frisklavede konditorkager helt fra bunden og elsker at eksperimentere og afprøve nye opskrifter.

Grannys House består i dag af fire afdelinger. 
Vi bager på bestilling til bryllupper, receptioner, begravelser, fødselsdage og møder. Vi byder vores gæster velkomne til kagebord, brunch og frokost. Vi tilbyder også vores gæster adgang til vores festlokaler, mødelokaler og stuer, der kan bruges til alle tænkelige arrangementer.

I vores lejlighed over konditoriet har vi indrettet et hyggeligt Bed & Breakfast. Vi tilbyder også vores kunder adgang til en charmerende ferielejlighed.

Fælles for alt hvad vi laver er at hygge, hjertelighed og friskbagt hjemmebag altid er i centrum i Grannys House.

Venlig hilsen
Katrine & Rasmus